Ny storstilet samarbejdsaftale mellem Riget og SUH // Flere speciallæger til Holbæk // Årets første FusionsH-MED-møde // Delingsaftaler om opgaveflyt på trapperne 
RØST. Nyheder til dig, der bliver medarbejder i Region Østdanmark.
 
Nr. 5 - 10. marts 2026
Se nyhedsbrevet i din browser
 
NYT
 
 
  • Storstilet samarbejdsaftale mellem Riget og SUH
  • Flere speciallæger styrker behandlingen
  • A hva' for noget: Hvad betyder investeringsmotor
  • Klare krav til nye sundheds- og omsorgspladser
  • FusionsH-MED: Fokus på arbejdsmiljø og organisationsstruktur
 
 

Ricco Norman Dyhr

Direktør, Sjællands Universitetshospital

Rasmus Møgelvang

Direktør, Rigshospitalet

 
Med sundhedsreformen og den kommende Region Østdanmark skal hospitalerne i endnu højere grad samarbejde for at sikre de gode patientforløb og at der er nok læger og kompetencer til de patienter, der har mest brug for det.
 
Med en ny samarbejdsaftale sætter sygehusdirektør på Sjællands Universitetshospital Ricco Norman Dyhr og hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang på Rigshospitalet allerede nu retningen for et tættere samarbejde på en række kliniske specialer, som kun de to hospitaler har ansvaret for i Region Østdanmark.

De vil ikke vente på 2027, hvor Region Østdanmark formelt bliver en realitet. Så misser vi nemlig det vigtige kulturbærende spor, siger de. 

Læs om aftalen og visionerne her
 
 

Flere speciallæger styrker behandlingen

Sammenlægningen af endokronologien i Slagelse og Holbæk under fælles ledelse i Holbæk gav usikkerhed hos nogle læger i starten. Men efterfølgende er fem nye speciallæger blevet ansat, og antallet af speciallæger er nu vokset markant til 16.
 
Erfaringerne skal bruges for fremtidige samarbejder i den nye Region Østdanmark. Målet er at skabe robuste faglige miljøer, bedre muligheder for rekruttering og mere ensartede patientforløb.
Læs nyheden her
 
Nyt fra programmerne
 
 

NYT OM SUNDHEDSRÅD

 

Delingsaftaler for opgaveflyttet snart på plads

 
Netop nu forhandler politikerne i sundhedsrådene aftaler om, hvem der fra 2027 skal varetage opgaverne i 'opgaveflyttet', de såkaldte 'delingsaftaler'. Aftalerne skal fastlægge, hvorvidt enten kommunerne selv eller regionen skal varetage og drive akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og specialiseret rehabilitering.
 
Fire af de seks sundhedsråd har allerede sendt deres anbefaling. Det gælder Nordsjælland, Københavns Omegn Nord, Amager & Vestegnen og Østsjælland og Øerne. De resterende sundhedsråd forventes at melde ud inden længe. Delingsaftalerne skal endeligt besluttes i det forberedende regionsråd for Region Østdanmark den 17. marts.
 
Læs hvordan aftalerne er landet her
 
 
 

Nysgerrig på hvad delingsaftalerne går ud på?

 
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside kan du læse om, hvad delingsaftalerne går ud på og hvordan processen foregår.
 
Bliv klog på delingsaftaler
 

Hvad er en investeringsmotor?

 
En investeringsmotor er et begreb, der dækker over en målrettet, økonomisk indsats eller pulje af midler, som er designet til at skabe forandring, vækst eller forbedringer over en periode. Det er en metafor for en struktureret tilgang til at "sætte penge i arbejde" for at opnå et bestemt afkast, enten økonomisk eller samfundsmæssigt
 
Som en del af sundhedsreformen er det vedtaget, at sundhedsrådene får en investeringsmotor, altså en økonomisk ramme til investeringer i nære sundhedsindsatser, på i alt 4,4 mia. kr. (2030-niveau). Med dem får sundhedsrådene økonomi og beslutningskompetence til at skabe flere tilbud tæt på borgerne. Beløbet skal fordeles mellem sundhedsrådene senere i år.
 
I hvert nummer af RØST folder vi begreber, forkortelser og sammenhænge ud, så de er til at forstå. 
  
Er der noget, du savner en forklaring på? Send os en mail med dit spørgsmål eller undren på roest@regionoest.dk
Taler du Sundhedsreformsk?

Klare krav til nye sundheds- og omsorgspladser

 
Som led i sundhedsreformen skal der etableres nye sundheds- og omsorgspladser, hvor borgere, der er for syge eller svage til at klare sig i eget hjem, men ikke har behov for at være indlagt på et sygehus, kan opholde sig midlertidigt.
 
Nye nationale kvalitetsstandarder skal sikre, at pladserne har en høj og ensartet kvalitet i hele Danmark.
Læs mere
Seneste nyt fra FusionsH-MED
 
Fællesbillede af FusionsH-MED
 

Fokus på arbejdsmiljø og ny organisation

Årets første møde i FusionsH-MED blev afholdt med et nyt formandskab i spidsen. Mødets fokus var den kommende organisationsstruktur for Region Østdanmark, og så er der for alvor sat gang i arbejdet med at lande en ny MED-aftale. 
Læs nyheden her
 
Region Hovedstaden og Region Sjælland har nedsat et midlertidigt FusionsH-MED, som skal sikre medinddragelse af medarbejdere i fusionsprocessen.
 
På hjemmesiden kan du altid orientere dig i dagsordener, referater og nyheder fra møder i FusionsH-MED.
Her kan du læse referater og dagsorden til næste møde den 13. marts
 
Vidste du, at du kan følge Region Østdanmark på Facebook?
Hvis du ikke allerede har gjort det, så skynd dig ind og besøg den nye Facebook-side for Region Østdanmark. Her får du sundhedsnyheder, nyt om din kommende arbejdsplads og de forandringer, vi er i gang med at skabe.
 
Følg med, like og del gerne 👍
Gå til Region Østdanmarks Facebook-side
 

Det sker den kommende tid:

 
 
 
17. marts
Det forberedende regionsråd træffer beslutning om opgaveflyt for hvert af de seks sundhedsråd – hvilke opgaver skal flyttes fra kommune til region  
 
17. marts
Det forberedende regionsråd træffer beslutning om fælles plan for robuste akuthospitaler/partnerskabssygehuse  
 
17. marts
Det forberedende regionsråd træffer beslutning om plan for integration af psykiatri og somatik
 
7.-8. april
Forslag til ny organisationsstruktur sendes til drøftelse i MED-systemet
 
14. og 21. april
Forberedende forretningsudvalg og regionsråd behandler ny organisationsstruktur for Region Østdanmark
 
Region Østdanmark i medierne
 

Ny udligningsmodel er en katastrofe

Berlingske 05.03.26
Således citeres formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt (K) om de intense igangværende forhandlinger om en ny fordelingsmodel for statens bloktilskud på cirka 130 mia. kr. til sundhedsvæsnet i de fire regioner. Den nye Region Østdanmark står til at miste omkring én milliard kroner, frygtes det.
Gå til artikel på berlingske.dk
 

Samling af speciallæger løfter det faglige niveau

TV2 ØST 09.03.26
TV2 Øst skriver om Region Sjællands beslutning om at samle speciallægerne i færre, men større enheder, for at styrke fagligheden på sygehusene. Afdeling for hormon- og stofskiftesygdomme er første afdeling med samling af i dette tilfælde endokrinologer.
Gå til artikel på tv2east.dk
 
 
Vil du eller en du kender også gerne modtage RØST? Tilmeld dig her