|
|
- Udad og på tværs: fra sygehusledelse til sundhedsledelse
- To hospitaldirektører giver deres bud på omstillingen
- Gå på opdagelse i sundhedsrådenes forskellige populationer
- Podcast-anbefaling: Sundhedsråd for begyndere og nørder
|
|
|
|
|
|
|
Sundhedsreformen ruller ind over sundhedsvæsenet. Særligt for hospitaler og sygehuse kræver det en omstilling, der allerede er i fuld sving. Hospitalerne skal 'vende sig udad', hører vi. De skal omstille sig fra sygehusledelse til sundhedsledelse, bl.a. ved at tage mere ansvar for borgernes samlede forløb, i højere grad at dele viden uden for egen matrikel og ved at udvikle nye samarbejdsformer.
En ny og særlig samarbejdspartner bliver de politisk valgte sundhedsråd, som i 2026 er forberedende. Det er dem, der skal binde sundhedsvæsenet tættere sammen på tværs af region og kommuner, så færre patienter tabes i sprækkerne mellem sektorer.
Vi har spurgt to hospitalsdirektører, hvad de mener, at sundhedsrådene skal lykkes med - og hvordan de ser deres ansvar ind i samarbejdet.
God fornøjelse!
|
|
|
|
|
|
|
Sundhedsrådene skal drive omstillingen mod det nære sundhedsvæsen. Overordnet set skal de:
- Styrke sundhedsindsatser tættere på borgerne
- Skabe bedre sammenhæng i patientforløb
- Understøtte kommuner og almen praksis
- Fremtidssikre sundhedsvæsenet gennem lokal planlægning og investering
I overgangsåret 2026 har rådene en lang to-do liste, der skal forberede dem til de opgaver, de skal varetage fra 1. januar 2027.
|
|
|
|
|
|
|
De skal forberede de beslutninger, der skal træffes omkring opgaveflyttet. Aftaler mellem regionsråd og kommunalbestyrelser skal ligge klar senest den 1. april 2026.
|
|
|
|
|
|
|
De skal forberede opgaveflyttet. Hvordan skal vi varetage opgaver, som overføres fra kommuner til regioner: akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen på avanceret niveau, samt sundheds- og omsorgspladser.
|
|
|
|
|
|
|
De skal drøfte udmøntning af midler til indsatser, der understøtter udbygningen af det nære sundhedsvæsen fra 2027.
|
|
|
|
|
|
|
De skal forberede nærsundhedsplaner i 2026. Planerne skal være helt klar fra 1. april 2027 for hvert sundhedsråd.
|
|
|
|
|
|
|
De kan begynde drøftelser om den lokale planlægning af det almenmedicinske tilbud og praksissektoren.
|
|
|
|
|
|
|
De skal følge og drøfte integrationen af psykiatri og somatik.
|
|
|
|
|
|
|
De skal give indspil til budgetprocessen for 2027.
|
|
|
|
|
|
Fra Lolland til Hellerup: dyk ned i sundhedsrådenes datapakker
|
|
|
I Sundhedsdatabanken ligger for hvert sundhedsråd en såkaldt datapakke: en opgørelse og en tilhørende præsentation af udvalgte data. Her kan du gå på opdagelse i rådenes vidt forskellige populationer, aktivitet i sundhedsvæsenet, udgifter, medicin, kapacitet i praksissektor og sundhedsuddannede.
Datapakkerne indeholder data på både land-, regions-, sundhedsråds- og kommuneniveau. Formålet med datapakkerne er at give sundhedsrådene og dem, der betjener dem, indblik i områdernes populationer, udfordringer og forskelligheder, så de kan tilrettelægge indsatser bedst muligt ud fra deres specifikke borger- og patientgruppe. Og ikke mindst så de kan sammenligne sig, dels på tværs af kommuner inden for det enkelte sundhedsråd, men også sundhedsrådene imelllem.
|
|
|
|
|
|
Det sker den kommende tid:
|
|
|
|
|
|
|
|
Medio marts
Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Forventeligt udmelding om implementeringsaftale
17. marts
Det forberedende regionsråd træffer endelig beslutning om opgaveflyt
Senest 1. april
Plan for robuste akuthospitaler/partnerskabssygehuse afleveres til Sundhedsministeriet
Senest 1. april
Forberedende regionsråd vedtager samlet plan for sammenlægning af psykiatri og somatik
7. april
Forslag til ny organisationsstruktur sendes til drøftelse i MED-systemet
Forventet 14. og 21. april
Forberedende forretningsudvalg og regionsråd behandler ny organisationsstruktur for Region Østdanmark
|
|
|
|
|
|
|
Region Hovedstaden og Region Sjælland har nedsat et midlertidigt FusionsH-MED, som skal sikre medinddragelse af medarbejdere i fusionsprocessen.
På Region Sjællands hjemmeside kan du altid orientere dig i dagsordener og referater, og på Intra få seneste nyheder fra møder i FusionsH-MED.
|
|
|
|
|
|
|
Podcast: Sundhedsråd for begyndere og nørder
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sundhedsrådene er en af nyskabelserne i sundhedsreformen, men hvad er det konkret, de kan bestemme og styre, og hvor går grænserne?
Det kan du blive klogere på i Altingets podcast 'Politisk Stuegang' fra den 19. december. Her deltog kommunaldirektør i Egedal Kommune Jonatan Schloss og hospitalsdirektør på Herlev-Gentofte Hospital Niels Würgler, der sammen med sundhedsrådets øvrige kommunaldirektører har været med til at forberede sundhedsrådet Københavns Omegn Nord.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
At udmønte betyder at omsætte noget til praksis, fx omsætning af planer, økonomiske midler, idéer eller politiske aftaler til konkret handling, regler eller praktiske resultater.
Det refererer ofte til den endelige udformning og implementering, hvor overordnede beslutninger bliver til virkelighed, fx udmøntningen af en ny lov eller i relation til sundhedsrådene: At de tildelte økonomiske midler omsættes til indsatser, der styrker det nære sundhedsvæsen.
I hvert nummer af RØST folder vi begreber, forkortelser og sammenhænge ud, så de er til at forstå.
Er der noget, du savner en forklaring på? Send os en mail med dit spørgsmål eller undren på presse@regionoest.dk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mette Touborg bliver kommunaldirektør i Odsherred
|
|
|
Sundhedsmonitor 18.02.26 - bag betalingsmur
Regionsdirektør i Region Sjælland Mette Touborg har sagt sin stilling op for at blive kommunaldirektør i Odsherred Kommune. ”Jeg stopper, fordi jeg ser stillingen i Odsherred som en rigtig god mulighed for mig og et godt match,” siger hun.
Læs også nyheden på Region Sjællands Intra, hvor Mette Touborg uddyber sin beslutning
|
Egebart: Målet er et sundhedsvæsen uden overgange
|
|
|
Altinget 03.02.26
Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart fortæller om nogle af de langsigtede mål med den kommende Nationale Sundhedsplan – ingen eller i hvert fald færre overgange.
|
Debat: Vi skal have flere læger derud, hvor der er flest syge
|
|
|
Dagens Medicin 17.02.26
Det skriver regionsrådsformand i Region Østdanmark og Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) og Trine Birk Andersen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland. Derfor har Region Hovedstaden vedtaget et ansættelsesstop af speciallæger. I perioden er der sket en stigning på 47 speciallæger i Region Sjælland.
|
|
|
|
|
|